imgMagnify PRODUKTSØG:
Fairtrade-certificerede fodbolde!

SOC sparker kampen i gang med Fairtrade-certificerede fodbolde!

Fra og med januar er alle SOC-fodbolde fairtrade-certificerede. En Fairtrade-mærket fodbold garanterer, at fremstillingen sker under retfærdige forhold, og at arbejdernes arbejds- og levevilkårene er tålelige. I begyndelsen af januar lander boldene i butikkerne!

 

Hvad indebærer Fairtrade-mærket?

Et Fairtrade-mærket produkt er garanteret fremstillet under retfærdige forhold. Den præmie, som vi som købere af certificeringen betaler, sikrer arbejds- og levevilkårene for arbejderne på fabrikken ? at de får betaling, at de kun arbejder et vist antal timer, og at der ikke forekommer børnearbejde. Præmien, som udgør 10% oven i prisen til fabrikken, anvendes til at udvikle lokalsamfundet socialt og økonomisk f.eks. bygning af skoler og udvikling af et sundhedssystem. Trods den præmie, vi betaler for dette, beholder vi samme udsalgspris til slutkunden som tidligere.

Hvorfor gør vi det, og hvorfor netop fodbolde?

  • Der fremstilles 40 millioner fodbolde pr. år i verden. Vores fodbolde fremstilles i et område i Pakistan, hvor mange mennesker lever i fattigdom, og hvor to tredjedele af alle fodbolde bliver produceret.

  • Vi er omhyggelige med at holde kontrol med, hvordan produktionen af vores fodbolde foregår, og at arbejds- og levevilkårene for producentens ansatte er tålelige og retfærdige.

  • Foruden vores egen kontrol på fabrikken, som udføres af produktionsafdelingen, får vi yderligere kontrol via FLO-Cert, som er et uafhængigt internationalt certificeringsorgan med ISO65-akkreditering.

  • Vi sender et godt signal til vores kunder, medierne og andre interessenter om, at vi faktisk bekymrer os om og tager stilling i dette spørgsmål.

Mere om Fairtrade-mærket

Fairtrade-mærket er en uafhængig produktmærkning og en garanti for, at et produkt opfylder internationale Fairtrade-kriterier. Fairtrade-mærket er en del af Fairtrade Labelling Organizations International (FLO), som udvikler kriterier og fungerer som støtte til avlere og ansatte i udviklingslandene. Kriterierne omhandler betaling, arbejdsvilkår, børnearbejde, miljøhensyn og meget mere. Kontrollerne udføres af FLO-Cert, som er et uafhængigt internationalt certificeringsorgan med ISO65-akkreditering.

 Produced by 
Teknomedia
 Teknomedia